At bruge kort og andre redskaber

Et hånd er som et landskab, det er der flere der beskriver.

For at finde rundt i dette landskab, kræver det en meget sikker intuition og det er en god ide at have et kort med sig.

Min far sejlede, og da jeg var barn var jeg meget fascineret af hans søkort. Jeg husker den særlige stemning, først på aftenen, når mørket havde lagt sig omkring os og der var tændt for radioen, så man kunne høre farvandsefterretningen. Min far stod og kigger på søkortet, målte ud, tænkte og beregnede. Der var en lille lampe som gav et kraftigt, men hyggeligt lys ned på bordet hvor kortet lå. I radioen talte de om fiskerbanker, farvandet vest for Hebriderne og nordøstlig kuling. Det var eventyr sprog. Stemmen i radioen var dragende, det var dengang en kvindestemme, hun talte med en intimitet i stemmen som virkede dragende på mig, det var sande, nærmest fortrolige oplysninger hun kom med, de var til os, lige præcis os her på skibet. Jeg forstod ikke en lyd, men jeg forstod det var vigtigt.

Min far måtte bruge søkortet og farvandsefterretningerne, han måtte holde øje med horisonten og bruge sin sunde fornuft, han måtte endvidere stole på sin intuition når han besluttede sig for at følge den kurs han havde lagt. Det var også vigtigt at tage højde for hvor sødygtigt skibet var, dets beskaffenhed, bygning og last. Alle disse forhold spillede sammen når min far skulle ”læse” havet og muligheden for at skibet og dets last skulle komme sikkert i havn. Nogen gange var han nødt til at ændre planer på grund af vejret.

Duften fra min fars kaffe blandede sig med lugten fra dieselmotoren. I den fortættede stemning, i en sær blanding af alvor og lethed lagde de første spire sig på plads i mit sind, de spirer som senere skulle vokse sig store og blive en del af min måde at læse i hænder på.

Jeg tror at de fleste af os har fået sået nogle spirer som med årene vokser sig store og stærke og som bliver en del af den metode, efter hvilken vi senere navigerer rundt i tilværelsen.

Der er i læsningen af hænderne så mange forhold der skal tages i betragtning. Vi kan alle sammen med en bog, eller et kort over hånden, lave det der kaldes pluktydning.

Med min fars sejlads i baghovedet, tænker jeg på at han ikke kunne have overlevet på havet kun med et kort og uden de andre hjælpemidler.