Kan håndlæsning bruges som forberedelse til en jobsamtale ?

Charlotte sendte mig dette spørgsmål om job og erhvervsvalg

Hej Dodo

Er der andre, der prøvet at bruge håndlæsningen som en form for coaching, inden de skulle til en jobsamtale?
Efter sidste møde har jeg fået en eller anden ide om, at man må kunne bruge håndlæsningen til at styrke sit selvværd. Blive bekræftet i om, det er den rigtige erhvervsretning, man vælger. Få styrket sin viden mht. de stærke og svage sider.
Jeg skal til jobsamtale og vil derfor høre om det var muligt at få håndlæsning inden da

Hilsen
Charlotte Andersen

Kære Charlotte
Håndlæsning er altid et godt blik på kompetencer og resurser.
Det jeg ser gennem hænderne om dine talenter og din personlighed, giver dig et rigtig godt udgangspunkt for en god job – eller MUS – samtale.
Du vil på den måde få kastet et lys på stærke, såvel som mindre stærke sider.
Din viden om dig selv bliver større – jo bedre du kender dig selv, des sikrere bliver dine valg.
Sikkerheden og troværdigheden når ud over dig selv, og dem du henvender dig til, hvad enten det er gennem en ansøgning eller til en samtale, mærker, hører og ser det.

Mit svar er altså ja. Der er flere, der gennem tiden har haft glæde af læsningerne også i forbindelse med det du efterspørger.

KH Dodo

Skriv et svar