Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kursus i kærlighed, tiden og skæbnen

november 4 08:00 november 5 17:00

Opsamlingskursus i håndlæsning bestående af to workshop. 

Lørdag d. 4/11 – kl.9.30 – 16.30 
Søndag d.5/11 kl. 9.30 – 16.00

Workshop ”Dage i kærligheden og barndommens tegn.”

Vi skal i denne workshop arbejde med de linjer, der fortæller om vores tilgang til kærlighed, familie og børn. Vi skal arbejde med livslinjen, der fortæller om livskraft og modstandskraft samt vores psykiske og fysiske robusthed. Den fortæller også om vores tilgang til livet, om vi er modige eller mere forsigtige, om vi er stridbare eller mere fredsommelige. Livslinjen findes i begge hænder. Den afspejler store begivenheder og væsentlige skift i vores tilværelse. Ved gennemgang og læsning i venstre hånds livslinje arbejder vi med den metode som også anvendes i læsning af håndens øvrige linjer. Vi vil lærer om tegn og betydningen af linjernes beskaffenhed. Ved at bruge vores egne og hinandens hænder kan vi dykke ned i nogle områder, der afspejler begivenheder i vores barndom. 
Vi skal arbejde med hjertelinjer, ægteskabslinjer og børnelinjer. Tydningen af alle disse linjer kombineres så vi får et samlet billede af vores eget eller den vi læsers kærlighedsliv. Vi kan blive bedre til at skelne hvilke linjer og tegn der ligger fast og hvilke linjer og tegn der kan ændre sig. Vi kan på den måde lære at forstå os selv bedre og se vores handlinger i sammenhæng med hvad linjerne fortæller. Derved kan vi vejlede os selv og andre når livets store spørgsmål drejer om kærlighed.

Workshop “Tiden og skæbnen i hænderne” 

Tidsmålinger og skæbnelinjen er et studium i sig selv. Arbejdet med denne linje kræver megen tid og stor tålmodighed. Desuden er der forhold omkring skæbne og skæbnetro, man er nødt til at tage stilling til. Der kan i denne linje beskrives forhold i personens liv, man ikke finder tegn på andre steder. Skæbnelinien beskriver vandringen på livets vej. Den fortæller, hvordan det er gået indtil dato og, hvordan fremtiden sandsynligvis vil tegne sig.

Omdrejningspunktet i denne workshop vil være det i lørdagens beskrevne emne.

Begge workshops forudsætter en vis viden om håndlæsning. Enten en hel håndlæseruddannelse eller nogle kurser, der har givet dig indsigt i hændernes univers, du kan naturligvis også være autodidakt håndlæser. 

Forberedelse til weekendens workshops er at have læst i bogen ”Hændernes univers”, så du kan orientere dig i den.

Der er gratis kaffe og te, andre fornødenheder må du selv stå for.
Medbring gerne en lup, blyanter (gerne bløde) og evt. tynde tusser

Tilmeld

DOF Yogaskolen i Nyborg Vestervoldgade 4 5800 Nyborg

Vester voldgade 4
Nyborg,
www.yogaundervisning.dk